Anders Tesgaard overhaler lokal konkurrent

I Race Across America har Anders Tesgaard Fra Esbjerg overhalet sin lokale konkurrent, Peter Sandholt fra Søvind.

I disse minutter er Anders Tesgaard på vej op ad det stejleste bjerg på årets udgave af Race Across America (RAAM).

Han kæmper sig op gennem Wolf Creek Pass i 3350 meters højde, og lige bag sig har han den anden deltager fra TV SYDs sendeområde, Peter Sandholt fra Søvind ved Horsens.

De to konkurrenter har skiftedes til at føre over hinanden i dag, men under stigningen af Wolf Creek i Colorado har Anders Tesgaard lagt sig i spidsen.

- Anders ser frisk ud på trods af, at han er på vej op af bjerget. I nat har han været stille. I stedet for at snakke har han lyttet til Johnny Cash og Jørgen Leth-citater fra ghettoblasteren på kølerhjelmen af følgebilen, fortæller Michael Pedersen, der er holdets PR-mand, og tilføjer:

- Anders fik et hvil på halvanden time i nat.

Anders Tesgaard og Peter Sandholt er nu ca. en trejdedel henne i løbet efter godt 1400 kms cykling.

Hør Anders Tesgaard fortælle, mens han cykler i ørkenen. Fotograf: Kim Gram, TV SYD (Varighed: 1:39 min)

(function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/da_DK/sdk.js#xfbml=1&version=v2.3"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);}(document, 'script', 'facebook-jssdk'));

I dag kører Anders og teamet i Colorado. Vi har kæmpet lidt med Peter Sandholt fra morgenstunden, men Anders har nu trå...

Posted by Anders Tesgaard on 19. juni 2015