Andre bilister er møgirriterende

Sjovt nok synes de fleste bilister, de bevæger sig hensynsfuldt og godt i trafikken, og det er de andre trafikanter, der er nogle fjolser.

Vi får røde pletter på halsen, og bandeordene flyver lidt lettere ud af munden, når vi bevæger os rundt i trafikken.

quote

Vi har en tendens til at vurdere, at vores egen opførsel er langt bedre end andres i trafikken. Det betyder, at vi kan være blinde over for, hvordan vores færdsel kan påvirke andre.

Marianne Foldberg Steffensen, leder, trafiksikkerhedsafdelingen, Vejdirektoratet

Faktisk irriterer trafikken langt flere af os end for eksempel køen i supermarkedet eller diskussioner med chefen eller ægtefællen. Det viser en megafonmåling lavet for Vejdirektoratet.

De fleste bilister opfatter sig selv som hensynsfulde, når de sidder bag rattet. Samtidig mener de, at de andre trafikanters adfærd kunne være bedre.

- Vi har en tendens til at vurdere, at vores egen opførsel er langt bedre end andres i trafikken. Det betyder, at vi kan være blinde over for, hvordan vores færdsel kan påvirke andre, og det kan i sidste ende betyde mindre sikkerhed på motorvejene, siger Marianne Foldberg Steffensen, leder af afdelingen for Trafiksikkerhed i Vejdirektoratet.

Så hold dog til højre
Noget af det, vi bliver mest irriterede over i trafikken, er, at andre ikke holder til højre. Det siger lidt mere end halvdelen af bilisterne i Vejdirektoratets undersøgelse.

Kun 9 procent siger, at de typisk ikke er irriteret på andre bilister, når de færdes på motorvejen.

Når bilisterne ikke holder til højre, kan det danne køer og skabe farlige situationer på vejen. Derfor sætter Vejdirektoratet den kommende tid fokus på, hvad det betyder, når vi ikke holder til højre i trafikken. 

Vejdirektoratets Megafonmålingen efteråret 2017.

  • 51 procent svarer, at de er mest irriterede over, at andre ikke holder til højre på motorvejen.
  • 89 procent af bilisterne mener, at de som regel opfører sig hensynsfuldt over for andre trafikanter, når de færdes på motorvejene. 
  • Kun 40 procent af de adspurgte bilister mener, at de andre er hensynsfulde.
  • 5 procent af de adspurgte er i tvivl om, om det er lovpligtigt at holde til højre
  • 95 procent svarer, at det er lovpligtigt at holde til højre.
  • 89 procent af bilisterne mener, at de som regel opfører sig hensynsfuldt over for andre trafikanter, når de færdes på motorvejene.
  • Kun 40 procent af de adspurgte bilister mener, at de andre er hensynsfulde.
  • 40 procent bliver mest irriteret på andre i trafikken, mens 21 procent bliver mest irriteret i butikker, og 17 procent bliver irriteret, når de er på studiet eller på arbejdet. 15 procent bliver mest irriteret, når de er sammen med venner eller familie.