Anholdelser i skudsag

Politiet slog søndag eftermiddag til mod en ejendom i Fredericia og anholdte to mænd, som er mistænkt for at have med skudepisoder at gøre, oplyser Fredericia Avisen

Politiet er i fuld gang med at ransage de anholdtes bopæle.

- Jeg kan bekræfte, at vi har anholdt to mænd i Fredericia, som sættes i forbindelse med skudepisoderne i Prinsessegade.
De blev anholdt søndag eftermiddag uden dramatik, oplyser vagtchef Søren Løvendahl fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.

Vagtchefen ønsker ikke at fremkomme med flere oplysninger om anholdelsen af de to mænd. Dette er af hensyn til den videre efterforskning.

Skudepisoden fandt sted natten mellem den 23. og 24. februar

I alt seks skud blev affyret mod et hus i Fredericia. I huset holder bl.a. Casino Fredericia til.

Ingen mennesker kom noget til.