Kvinde sigtet for at efterlade døende hjælpeløs

En 53-årig kvinde, der blev anholdt efter fundet af en død mand i Vejle, er onsdag blevet varetægtsfængslet i fire uge sigtet for grov vold.

Onsdag fremstilles den 53-årige kvinde, der blev anholdt tirsdag i forbindelse med en 62-årigs mands død i Vejle,  i grundslovsforhør 15.30 ved retten i Kolding. 

Kvinden vil blive begæret varetægtsfængslet og er sigtet for vold under særdeles skærpende omstændigheder og for at have efterladt en person i hjælpeløs tilstand, skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Obduktionen af den 62-årige mand viste, at han næppe døde af naturlige årsager men formentlig på grund af vold. På baggrund af det og den efterforskning, der er foretaget, blev kvinden fremstillet i grundslovsforhør.