Anmeldelse: 15-årig pige overfaldet af fem mænd

En 15-årig pige fra Vejle har anmeldt et overfald til politiet.

En 15-årig pige er ifølge egen forklaring blevet overfaldet i Vejle fredag morgen af fem mænd. Det oplyser Sydøstjyllands Politi til TV SYD.

Pigen har forklaret, at overfaldet fandt sted i Foldegade ud for Sadolin Farveland centralt i Vejle fredag morgen klokken 8.45. Ifølge pigens forklaring blev hun standset af fem yngre mænd, som har slået hende, til hun faldt til jorden.

Sydøstjyllands Politi oplyser, at der kun er et spinkelt signalement af de fem mænd.