Anne Sina er tilbage

Det tidligere folketingsmedlem afløser under Jesper Petersens barsel

Det tidligere sønderjyske folketingsmedlem for Socialdemokraterne, Anne Sina, er midlertidigt tilbage i Folketinget. Hun afløser Jesper Petersen, som er gået på barselsorlov.

Anne Sina var valgt i Sydjyllands Storkreds, hun sad i Folketinget fra 2014, men opnåede ikke genvalg ved valget i 2015. Det er fjerde gang, at hun nu midlertidigt genindtræder i Folketinget og også denne gang bliver det midlertidigt. Hun meddelte i september, at hun ikke genopstiller til Folketinget.