TV der bevæger dig

Anni Matthiesen bliver ny formand for Sydslesvigsudvalget

Kulturminister Mette Bock (LA) har udpeget Anni Matthiesen (V) som ny formand for Folketingets Sydslesvigudvalg. Foto: TV SYD

Kulturminister Mette Bock (LA) har udpeget Anni Matthiesen (V) som ny formand for Folketingets Sydslesvigudvalg.

Venstrepolitikeren Anni Matthiesen oplyser torsdag morgen til TV SYD, at hun er udpeget til at være formand for Folketingets Sydslesvigudvalg.

Jeg glæder mig til at sætte mig i spidsen for dialogen med det danske mindretal syd for grænsen. 

Anni Matthiesen, nyudnævnt formand for Sydslesvigudvalget.

- Jeg glæder mig til at sætte mig i spidsen for dialogen med det danske mindretal syd for grænsen. Netop dialogens vej ligger mig meget på sinde, siger  Anni Matthiesen, der på posten afløser Kim Andersen, som netop er tiltrådt som Danmarks nye generalkonsul i Flensborg.

Hun er 53 år og har siden 2011 været medlem af Folketinget valgt i Vejenkredsen og bl.a. varetaget poster som børne- og undervisningsordfører og naturordfører for Venstre. 

- Sydslesvigudvalget spiller en afgørende rolle i Danmarks støtte til mindretallet i Sydslesvig, og derfor er det vigtigt, at udvalget igen har fået en formand med kendskab til mindretallet og med stor veneration for det dansk-tyske grænseland. Der ligger mange store opgaver foran os, blandt andet planlægningen af fejringen af Genforeningsjubilæet i 2020. Her er jeg overbevist om, at Anni Matthiesen og udvalgets øvrige medlemmer bliver vigtige medspillere, siger kulturminister Mette Bock om udnævenelsen.

Sydslesvigudvalget

  • Sydslesvigudvalget kan rådgive ministeren om forhold af betydning for det danske mindretal i Sydslesvig. Det kan ligeledes rådgive andre ministre om ordninger på deres områder for det danske mindretal i Sydslesvig.
  • Dette indebærer blandt andet, at udvalgets medlemmer deltager i møder og arrangementer afholdt af de sydslesvigske foreninger mv.
  • Sydslesvigudvalget træffer efter ansøgning afgørelse om tilskud og lån til aktiviteter til gavn for det danske mindretal i Sydslesvig.
     
Følg KV17 i vores nyhedsapp
Følg KV17 i vores nyhedsapp
Følg KV17 i vores nyhedsapp