Annika har lagt endnu et æg i storkereden

Langfredag er der atter æg i storkereden i Smedager.

Annika har lagt endnu et æg i storkereden. Langfredag  kom der atter æg i storkereden i Smedager.

Det er årets andet æg - men skønne spildte kræfter, så længe der ikke er dukket en hanstork op i reden,  der har befrugtet Annika.

Tirsdag morgen lagde Annika sit første æg i år - som hun dog smed ud fra reden få timer senere. 

- Annika tænker ikke over, om der er en unge i ægget. Hendes hormoner gør, at hun lægger æg nu. De bliver lagt, uanset om hun har en han omkring sig eller ej. De bliver passet på samme måde, de bliver vendt, pudset og ruget, men der kommer ikke unger ud af det, sagde Mogens Lange Petersen fra storkene.dk tirsdag morgen til TV SYD, før Annika smed det første æg ud af reden.

Og havde Annika ikke selv smidt ægget ud af reden, så havde en kommende han gjort det for at gøre plads til sit eget afkom.

Du kan følge livet i storkereden i Smedager døgnet rundt

TV SYD har i samarbejde med Storkene.dk sat et kamera op ved reden, som du kan følge på TVSYD.dk/natur.