TV der bevæger dig

Ansvarlige er overraskede over ringe kontrol med rengøring

06:41

Der bliver flere og flere multiresistente bakterier på sygehusene.

1 af 2

Sygehusrengøringen tjekkes kun visuelt. Der foretages ingen bakteriekontrol. Det overrasker politikerne.

Som TV SYD har fortalt, så består en stor del af kontrollen på sygehusene udelukkende visuelt.

Altså går en rengøringsassistent ind på en hospitalsstue og kigger efter synligt skidt.

Men TV SYD?s undersøgelser af sengene på flere syd- og sønderjyske sygehuse dokumenterer, at den visuelle kontrol langt fra fjerner de farlige bakterier på sygehus-stuerne.

Og denne fremgangsmåde med den visuelle rengøringskontrol overrasker størsteparten af de i alt 11 medlemmer i Region Syddanmarks sundhedsudvalg.

De er de ansvarlige for patienternes sikkerhed på sygehusene, men er uvidende om, hvordan rengøringen bliver håndteret.

Problemet med den visuelle rengøringskontrol på sygehusene er, at mikroskopiske bakterier kan være overalt på en sygehusstue uden nogensinde at blive opdaget.

Og der bliver flere og flere multiresistente bakterier på sygehusene.

Og når flere får infektioner med multiresistente bakterier, så bliver det sværere at behandle patienter med alvorlige infektioner - simpelthen fordi antibiotikaen med tiden bliver virkningsløs.

På et hospital i Holland har de stort set udryddet smitten med multiresistente bakterier. Se deres resultater og hvordan de har gjort i morgen på TV SYD.

Hvis du vil med som publikum på torsdag på sygehuset i Haderslev, når TV SYD holder en høring om at stoppe smitten, så kan du melde dig til på tvsyd.dk.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden