I fredags fik ængstelige ansøgere til landets videregående uddannelser endelig svar på, om de er optaget eller ej. 1548 kommende studerende skal finde vej til Esbjerg. Det tal betyder, at optagne kvote 1-ansøgere for tredje år i træk falder i kommunen.
Antallet af optagne i Esbjerg Kommune
2010: 1335
2013: 1610
2015: 1687
2016: 1706
2017: 1610
2018: 1562
2019: 1548
- Vi unge er lidt utålmodige
Sofie Helvig Thomsen fra Esbjerg skal efter sommerferien begynde på pædagoguddannelsen på UC SYD i Esbjerg. Hun får selskab af 184 andre studerende, men det er faktisk 25 færre nye pædagogstuderende end sidste år. Selvom hun har valgt Esbjerg som studieby til, kan hun godt forstå, at studerende søger andre steder hen:
- Jeg fornemmer, at de fleste gerne vil ud af Esbjerg og opleve noget. Når man har boet her de sidste 20 år, kender man stedet ind og ud, fordi det ikke er større. (…) Vi (de unge, red.) er lidt utålmodige. Der skal ske noget, og vi skal have noget udvikling.
De større byer tager fra
Det ærgrer prorektoren på UC SYD i Esbjerg, at Sofie Helvig Thomsen ikke får ligeså mange medstuderende, som hun kunne have fået, hvis hun begyndte på uddannelsen sidste år. Noget af forklaringen på det faldende antal studerende i byen mener prorektor Alexander Christian von Oettingen ligger ved de store studiebyer.
- De unge har den opfattelse, at det er bedre at være i de store byer, hvor livet sker, og de gode kammeratskaber foregår, men det vil man også finde her i Esbjerg, siger han.
Og den forklaring skal ikke eksistere.
- Sammen med Esbjerg Kommune skal vi udvikle en studieby, der er attraktiv, og som på nogle punkter kan måle sig med de store byer.
Regeringsbeslutning påvirker - også
Prorektorens forslag er borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) helt med på.
- Vi kigger indad og ser, hvad vi kan gøre anderledes, og vi har sat mange forskellige initiativer i gang for at sikre, at der kan komme flere uddannelser og studerende til Esbjerg.
Sammen med Esbjerg Kommune skal vi udvikle en studieby, der er attraktiv, og som på nogle punkter kan måle sig med de store byer.
Men borgmesteren nævner også, at det faldende antal studerende også skyldes en regeringsbeslutning. I 2017 reducerede VLAK-regeringen tilgangen til engelsksprogede uddannelser på erhvervsakademier og professionshøjskoler. I år kom det så til de engelsksprogede universitets- og diplomingeniøruddannelser, hvor cirka 1.000 færre er optaget.
Reduceringen fra 2017 har blandt andet betydet, at Esbjergs erhvervsakademi i år har afvist 75 internationale ansøgere, som opfyldte kriterierne for optagelse, men som uddannelsesstedet altså ikke måtte optage på grund af justeringen på engelsksprogede uddannelser.
Justering giver ingen mening i Esbjerg Kommune
Jesper Frost Rasmussen (V) begyndte med tidligere uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers at finde en løsning og lempe kravet i Esbjerg, men en ny regering – og minister – har sat en bremse i.
- Lige i Esbjerg, hvor vi har så internationalt et arbejdsmarked og har mange internationale tilflyttere, der giver det (justeringen, red.) simpelthen ikke mening. Det begrænser vores vækstmuligheder, siger borgmesteren.
Han vil hurtigst muligt efter ferien tage kontakt til den nye uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S), for at genoptage løsningsmulighederne.
Derudover nævner borgmesteren også løsninger som flere studieboliger, de er i gang med at bygge, samt en større tilknytning mellem uddannelser og erhvervslivet, så studerende kan man komme i praktik eller få et job i en periode.