TV der bevæger dig

Antallet af tricktyverier stiger i Syd- og Sønderjylland

Antallet af tricktyverier er de seneste år steget.

Syd- og sønderjydere har de seneste år oplevet flere tricktyverier end tidligere. Men det kan blive bedre, siger specialkonsulent i Syd- og Sønderjyllands Politi.

Tyve, der udgiver sig for at være hjemmehjælpere hos ældre beboere for at stjæle smykker og kontante, har ikke været et sjældent syn i de første to måneder af året.

Syd- og Sønderjyllands Politi har i disse måneder sendt flere advarsler ud om tricktyverier, og den stigende tendens har man set over de sidste år, skriver JydskeVestkysten

Det er særdeles relevant, at vi får fulgt op på de her sager, så det kan forebygges. Så længe vi har nogen, der udsættes for det her, så er det et problem. 

Christian Østergård, specialkonsulent, Syd- og Sønderjyllands Politi

I 2016 var antallet af tricktyverier 27, og i 2017 var tallet steget til 75. Og det er vigtigt, at vi tager den stigning alvorligt, siger Specialkonsulent for det forebyggende arbejde i Syd- og Sønderjyllands Politi, Christian Østergård.

- Det er særdeles relevant, at vi får fulgt op på de her sager, så det kan forebygges. Så længe vi har nogen, der udsættes for det her, så er det et problem, siger han til avisen.

Politi og kommuner skal samarbejde

En rapport fra 2012 konkluderer, at det er vigtigt, at politi og kommuner samarbejder, hvis man skal mindske antallet af tricktyverier. Rapportens forfattere opfordrer politiet til at kontakte kommunerne, når der sker et tricktyveri, for på den måde kan hjemmehjælperne advare de ældre om risikoen.

Politiet følger opfordringen, men det kan blive bedre, siger Christian Østergaard.

- Samarbejdet går sådan, at der er nogle kommuner, der mangler at byde ind. Det skal lige genopfriskes, hvad det er, vi egentlig gør her, for rapportens anbefalinger skal følges, siger specialkonsulenten, der dog understreger, at en del kommuner faktisk har prioriteret at oplyse de ældre om, hvordan de kan undgå at blive udsat for tricktyverier.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu