TV der bevæger dig

A.P.Møllers fond betaler undersøgelse

Gammelt fotografi fra dengang Sønderho havn fungerede

En enkelt robåd ligger ved stranden. Måske skal naturhavnen genetableres. Foto: ARKIV

1 af 2

Nu skal det undersøges om Sønderho havn kan genetableres som naturhavn. A.P. Møllers fond har besluttet at betale for forundersøgelserne.

- Vi er meget glade for den interesse, A.P. Møller Fonden hermed har vist projektet med at få genetableret havnen Sønderho, udtaler Fanøs borgmester, Erik Nørreby. En realisering af projektet vil kunne understøtte de kommende maritime og kulturelle aktiviteter i Nationalpark Vadehavet.

Styregruppe

Fanø Kommune og Sønderho Havn Støtteforening har arbejdet med planerne for Sønderho Havn siden august sidste år. Da blev indgået en samarbejdsaftale og nedsat en styregruppe for projektet.

A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har nu sagt ja til at finansiere forundersøgelserne.

Sander til

Kan projektet gennemføres på en miljømæssig forsvarlig måde, skal styregruppen i gang med myndighedsbehandlingen og fremskaffelse af finansiering af uddybningsarbejdet. Det skal bl.a. undersøges, hvordan uddybningen kan foretages, så det ikke sander til igen.

Fakta om projektet

? Arbejdet skal udføres af DHI (tidligere: Dansk Hydraulisk Institut) og det rådgivende ingeniørfirma COWI.
? Projektet Sønderho Havn udspringer af et lokalt ønske om at genetablere det, som en gang var en funktionel og brugbar naturlig tidevandshavn på Fanøs sydøstvendte kyst i Vadehavet.
? Sønderho på Fanø har stolte traditioner som en af Danmarks store søfartsbyer i sejlskibstiden med eget skibsbyggeri og en aktiv naturhavn. For ca. 20 år siden var der endnu en del lystfartøjer, der ankrede op i havnen, og Fanøs sydspids Hønen var et attraktivt udflugtsmål for lystsejlere fra bl.a. Ribe.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden