App sender vejlenserne i skoven

I Vejle har de forenet teknologi og natur. En ny app skal give vejlenserne bedre oplevelser i skoven.

Vejle Kommune lancerer nu en ny app, der skal åbne brugernes øjne for skovens mange stier og veje. App?en hedder Everytrail og har indlagt vandreruter fra hele verden- oploadet af brugerne.

Nu har Vejle Kommune selv indlagt vandreruter og stier fra kommunens skove.

- App?en kan være med til at åbne brugernes øjne for mange af de ruter, der findes i kommunen, men som de sikkert ikke kender, siger naturvejleder Steen Hedrup til TV SYD

Ved at downloade app?en til ens egen smartphone, bliver man via telefonen præsenteret for de ruter, der er lige i nærheden. Og det nye værktøj kan blive en stor hjælp for vejlenserne, mener Steen Hedrup.

- Danskerne er meget konservative med deres vandreruter. Så vi håber, at brugerne i højere grad vil pakke en madkurv og en kande kaffe tage ud i naturen, også prøve at finde ruter, de ikke har gået af før, siger han.