Arbejdsløse omskoles til offshore-arbejde

Det er eksamensdag for 12 svejsere på Esbjerg-virksomheden FH Contractors. Firmaet har i et par måneder udlært arbejdsløse i at svejse, så de kan arbejde i offshoreindustrien.

Syv-otte ud af ti er kommet i arbejde efter kurset. Og der er rift om svejserne i offshore-industrien. Alene hos Mærsk får de inden for de næste to-tre år brug for 200 svejsere.

TV SYD har besøgt FH Contractors, hvor arbejdsløse fra jobcentret i Haderslev og Esbjerg har været til certificering.