TV der bevæger dig

Arbejdsløse unge cykler sig til jobs

00:44

Arbejdsløse unge fra Vejle cykler til Alpe D'Huez for at styrke selvtilliden og motivere sig til at få job og uddannelse. Foto: Vibeke Marcussen, TV SYD

1 af 2

For tredje år i træk cykler unge uden job til Alpe D’Huez. Turen skal give dem selvtillid og styrke dem til at komme i arbejde eller uddannelse.

Knap 1500 kilometer venter forude. 15 unge har sat sig i sadlen og tramper lige nu derudaf på landevejene i sydgående retning. Målet er Alpe D’Huez i Frankrig.

Siden april har en gruppe ledige unge fra Vejle Kommune været i virksomhedspraktik tre dage hver uge, mens mindst to dage er tilbragt på cyklen. Praktikken har givet dem en smag på hverdagslivet på en arbejdsplads, mens cykeltræningen har lært dem at kende egne evner og begrænsninger. 

Nu kulminerer det hele så i en styrkeprøve til Alpe D’Huez, hvor de første kilometer nu er tilbagelagt.

- Benene er okay. De er varme nu, så vi klarer den til resten af turen til Tyskland, siger Christian Rahbæk til TV SYD.

Læs også Ingeniørbranchen mangler arbejdskraft - alligevel er mange nyuddannede ledige

Han er en af de unge ryttere, der er med på turen til Frankrig. I forbindelse med projektet har han været i virksomhedspraktik hos isoleringsvirksomheden Danisol. Og han har en helt særlig motivation for at nå hele vejen til alpetoppen i Frankrig.  

- Hvis jeg gennemfører turen, så er jeg blevet lovet en læreplads som teknisk installatør, der hvor jeg er i praktik.

Cykelholdet skal i snit køre 135 km om dagen. Mandag gør de holdt og tager en overnatning i Flensburg.

- Jeg forventer, at det bliver hårdt, men det bliver godt. Både for krop og sjæl, siger Christian Rahbek.

Turen til Frankrig skal vise de unge, at de kan klare selv store udfordringer, og det forventes, at cykelturen derned tager ti dage.

Vejle Kommune og Jobcenteret i Vejle står bag projektet.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig