Arbejdsløshed: Sådan ser det ud i din kommune

Det vækker stor glæde, når borgere går fra køen af arbejdsløse til et fast job. Se her hvordan fordelingen af lediggang er i dit nærområde.

Hver femte borger mellem 17 og 64 år på offentlig forsørgelse i Haderslev Kommune. Dermed er kommunen hårdest ramt af ledighed i vores del af Danmark.

Samlet set har Haderslev Kommune tabt 3.000 arbejdspladser efter lukning af store arbejdspladser som Haderslev Sygehus, LM Glasfiber, Fødevarestyrelsen, Naturstyrelsen og flytningen af politi- og retsvæsen.

Lige nu er der godt 700 ledige i Haderslev Kommune, og de fleste af dem er ufaglærte og lavtuddannede. 

Det viser en opgørelse af arbejdsløshed mv., som VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd -  har lavet for TV SYD.

Arbejdsløshed mv. fremkommer ved at lægge arbejdsløse, sygedagepengemodtagere, folk i flexjob og førtidspensionister sammen. I kortet herunder kan du se, hvordan det ser ud i din kommune.