Arbejdspladserne siger nej

Regeringens tilbagetrækningsreform fik i dag en hård medfart på arbejdspladserne.

Lærerne giver også Regeringens udspil en kold skulder.
Lærerne giver også Regeringens udspil en kold skulder.

På en byggeplads i Aabenraa vendte jord- og betonarbejderne tommelfingeren nedad. De kan se frem til, at efterlønnen forsvinder og pensionsalderen forhøjes.

- Lars Løkke skulle have lov til at bytte med os, siger Thomas Lang, Fynshav.

Han og kollegerne giver heller ikke meget for forslaget om en seniorpension for nedslidte. De har ikke lyst til at ende et langt arbejdsliv med en form for socialhjælp.

Modtagelsen af Regeringens udspil får også en kold skulder på et lærerværelse i Esbjerg.

- Det er meget uheldigt, at man piller ved noget, man har lavet for bare fire år siden. Det giver ikke tillid til det politiske system, siger lærer Elisabeth Bie, Ebjerg.

Hun har svært ved at se, at der bliver brug for de ældre på arbejdsmarkedet, når der er stor arbejdsløshed for nyudlærte.

- Endnu engang risikerer vi at miste en generation af unge. Deres uddannelse bliver jo forældet, inden de kommer i gang, mener hun.

Elisabeth Bie tror heller ikke på seniorpensionen, som man skal indstilles til, hvis man har nedsat arbejdsevne.

Konsekvenser

Ritzau har opgjort konsekvenserne af Regeringens udspil med Finansministeriet som kilde:

 Regeringens forslag betyder, at forhøjelsen af efterlønsalderen begynder fem år tidligere end aftalt i Velfærdsaftalen. Alderen hæves med et halvt år om året fra 2014 til 2017.

Herefter hæves efterlønsalderen gradvist, indtil efterlønnen er helt væk i 2034.

 * Personer på 57 år og ældre kan gå på efterløn helt som i dag. Og der sker heller ingen ændringer for personer, der allerede er gået på efterløn.

 * For 55- og 56 årige er efterlønsperioden uændret 5 år, men de kan først gå på efterløn lidt senere end i dag.

 * For 45- til 54-årige er efterlønsperioden mellem 1 og 4 og et halvt år, og de kan først gå senere på efterløn.

 * Personer under 45 år kan ikke gå på efterløn.

Folkepensionen

Regeringens tilbagetrækningsreform får følgende konsekvenser for danskernes mulighed for at gå på folkepension (alder opgjort 31. december 2010):

 * Personer på 57 år og ældre kan gå på folkepension helt som i dag.

 * Der sker heller ingen ændringer for personer, der allerede er gået på folkepension.

 * For personer i alderen 50,5 år til 56 år øges folkepensionsalderen med ½ til 2 år.

 * For personer under 50,5 år sker der ingen ændringer i folkepensionsalderen i forhold til, hvad der er aftalt med Velfærdsaftalen.

 * Det er især de 52-56-årige, der har udsigt til flere år med folkepension end både tidligere og senere generationer.

 * Antallet af år med folkepension bliver mere ensartet på tværs af generationer.

 Her følger et par konkrete eksempler:

 * Med de gældende regler vil en 54-årig (født andet halvår) eksempelvis få folkepension som 65-årig. Personen kan forvente 19,5 år som folkepensionist. Med regeringens forslag har en 54-årig udsigt til 18 år med folkepension.

 * Til sammenligning kan en 70-årig, der gik på pension i 2005, samlet forvente 17,5 år med folkepension.

 * En 35-årig har, når vedkommende når folkepensionsalderen, udsigt til 17 år med folkepension.

Eksempler

Eksempler på betydning af regeringens forslag:

 * En person født i november 1955 (55 år ved udgangen af 2010), som betaler til efterlønsordningen. Efter gældende regler er efterlønsalderen 60 år og folkepensionsalderen 65 år. Med regeringens forslag er antallet af år med efterløn fortsat fem år, men efterlønsalderen vil være 62 år og folkepensionsalderen 67 år.

 * En person født i 1959 (51 år ved udgangen af 2010), som betaler til efterlønsordningen. Efter gældende regler er efterlønsalderen 61 år og folkepensionsalderen 66 år. Med regeringens forslag bliver efterlønsalderen 64 år og antallet af år med efterløn bliver tre år, så personen kan få folkepension som 67-årig.

 * En person født i oktober 1964 (46 år ved udgangen af 2010), som betaler til efterlønsordningen. Med de gældende regler ifølge Velfærdsaftalen forventes efterlønsalderen at blive 63 år og folkepensionsalderen 68 år. Med regeringens forslag bliver efterlønsalderen 67 år og antallet af år med efterløn ét, så personen kan få folkepension som 68-årig. Stigningen i folkepensionsalderen fra 67 til 68 år skyldes, at folkepensionsalderen ifølge Velfærdsaftalen øges i takt med stigningen i levetiden (for 60-årige).

 * En person født i 1957 (53 år ved udgangen af 2010), som ikke betaler til efterlønsordningen. Efter gældende regler kan personen få folkepension som 65-årig. Med regeringens forslag kan personen få folkepension som 67-årig.

 * En person født i 1961 (49 år ved udgangen af 2010), som ikke betaler til efterlønsordningen. Efter gældende regler kan personen få folkepension som 67-årig. Med regeringens forslag ændres der ikke på dette.

Finansministeriets hjemmeside.