Arkitektstuderende sætter Fredericia under lup

En gruppe arkitektstuderende fra Arkitektskolen Aarhus præsenterer mandag deres idéer til, hvordan man kan gøre Fredericia smukkere.

Mandag er dagen, hvor en gruppe arkitektstuderende fra Arkitekskolen Aarhus skal komme med deres bud på, hvordan Fredericias gamle bygninger og grunde bedst kan bevares eller renoveres. De studerende er på arkitektuddannelsens sidste del. Igennem efteråret har de lavet undersøgelser og vurderinger af bygninger og steder i Fredericia, som de altså skal præsentere i byrådssalen i dag.

I december fik Fredericia kritik af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Kun to ud af seks stjerner fik Fredericia i foreningens webguide. Om Fredericia står der blandt andet på hjemmesiden, at "byen og kommunen er selv et dårligt exempel for andre, idet man har bygget et stort, trist og fejlplaceret rådhus uden hensyntagen til bymiljøet". Og det kan Arkitektskolen på sin vis nikke genkendende til.

Det er tredje gang, Arkitektskolen laver det her projekt i Fredericia.

- Jeg er sikker på man gør, hvad man kan i Fredericia. Men når man går en tur i byen, kan man se, at der er noget man kan gøre endnu bedre, siger lektor Lars Nicolai Bock fra Arkitektskolen i Aarhus til TV SYD: