TV der bevæger dig

Arla lukker mejeri og 66 medarbejdere skal finde andet arbejde

Lillebælt Mejeri ved Fredericia lukker i begyndelsen af 2019. Mejeret laver hvidskimmelost, og den produktion flyttes til Troldhede Mejeri.

For at effektivisere flytter Arla produktion af hvidskimmeloste til Troldhede Mejeri, og lukker dermed Lillebælt Mejeri. Lukningen sker i 2019

Arla har besluttet at lukke Lillebælt Mejeri, der producerer hvidskimmeloste under Castello varemærket, og som ligger på Koldingvej ved Fredericia 

Produktionen af disse oste samles fre 2019 på Arlas mejeri i Troldhede.

- Vores grundige undersøgelser af Lillebælt Mejeri har vist, at det ikke er rentabelt at fortsætte produktionen på mejeriet på lang sigt da det vil kræve betydelige investeringer at sikre en langsigtet produktion på Lillebælt Mejeri, siger Group Vice President i Arla, Lars Dalsgaard i en pressemeddelelse.

Medarbejdere hjælpes videre
Lukningen berører 66 medarbejdere, som er ansat i produktionen af hvidskimmelost. Medarbejdere er orienteret i dag fredag.

Arla oplyser i pressemeddelelsen at de nu sammen med fagforeningerne og mejeriets samarbejdsudvalg vil udarbejde en plan, så de 66 ansatte på Lillebælt Mejeri får mulighed for enten at fortsætte arbejdet for Arla på et andet Mejeri eller komme videre i andre job.

- Vi har gode erfaringer med at skaffe nye jobs til berørte medarbejdere, og vi vil naturligvis gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe mejeriets medarbejdere videre i deres arbejdsliv, siger Lars Dalsgaard.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden