TV der bevæger dig

Artour får lov at blive i Danmark

05:29

1 af 2

Efter sagen om en 24-årig mands udvisning til Rusland har været i medierne, har Udlændingenævnet nu omgjort deres beslutning. Artour Trofimov skal alligevel ikke smides ud af landet i dag.

Artour Trofimov, der bor i Vejle, var ellers blevet udvist af Udlændingenævnet. Det skete selv om han taler flydende dansk, har sin familie og venner i Danmark, har et arbejde, er under uddannelse og i øvrigt har brækket sit ben tre steder.

Afgørelsen om udvisningen blev påklaget til Udlændingenævnet, som indtil i dag har nægtet, at klagen skulle have opsættende virkning på afgørelsen. Men på dagen for udvisningen har nævnet altså ændret mening. Det har fået Artour Trofimovs familie til at lade champagnepropperne springe.

- Jeg er selvfølgelig glad, men jeg bliver først rigtig glad, når klagen er endelig behandlet, og jeg får lov at blive i Danmark, fortæller Artour Trofimov

Har boet i Danmark siden han var 13

Han har boet her i Danmark, siden han var 13 år, hvor han kom til landet sammen med sin mor, som er læge på Haderslev Sygehus. Moren har permanent opholdstilladelse her i landet, og Arthur Trofimov har ikke længere kontakt med de få familiemedlemmer, han har i Rusland. Så han har intet at vende tilbage til.

Men nu får han lov at blive - i hvert fald midlertidigt, mens hans klage bliver behandlet. Den normale sagsbehandlingstid er syv måneder.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden