Asylansøgere – det er lig med arbejdspladser!

Der kommer mange asylansøgere lige nu. Og det er Tønder kommune glade for.

De mange asylansøgere lægger en stor opgave på kommunerne: De skal finde et sted, hvor asylansøgerne kan være.

I Tønder har kommunen midlertidigt placeret 80 asylansøgere på Rømø Familiecamping vinteren over.

Og flere er på vej.

100 af dem skal bo på det eksisterende asylcenter i Toftlund, og 150 bliver indkvarteret på den tidligere centralskole i Nørre Løgum.

Det er udlændingestyrelsen, der betaler for asylansøgerne, så de er glade i Tønder kommune: Tomme bygninger bliver fyldt op med liv, og så giver det også arbejdspladser, siger Lars Møldrup, der er fagchef i Asyl Syd i Tønder Kommune.

Fagchef i Asyl Syd: Vi er glade for asylansøgere