TV der bevæger dig

Asylansøgere vil fejre dansk jul

Asylansøger Sabah Khesry fra Iran skal fejre dansk jul.

Røde Kors' flytningelejr i Thyregod Foto: Jørgen Guldberg, TV SYD

1 af 2

32 asylansøgere har meldt sig til et projekt i Thyregod, hvor de skal fejre jul med værtsfamilier, som ønsker at åbne deres hjem for nye gæster.

For mange er julen familiernes tid, mens den for andre er ensomhedens tid.

Røde Kors har de seneste to år arrangeret et juleprojekt, hvor de, der ikke har nogen at fejre jul med, bliver matchet med værter, som ønsker at åbne deres hjem juleaften. I år har 32 asylansøgere i Thyregod meldt sig til projektet.

- Vi har fået rigtig gode tilbagemeldinger fra både værter og gæster. Det har skabt nye venskaber, og de har fået et indblik i en anden kultur, fortæller udviklingskonsulent Thomas Gajhede fra Røde Kors til TV SYD.

En af asylansøgerne er Sabah Khesry. Han er flygtet fra Iran på grund af Sharia-lovgivningen. Nu vil han opleve dansk jul.

- Jeg har hørt, at danskerne tænder lys, og så vil jeg gerne opleve, når man danser om juletræet, fortæller Sabah Khesry til TV SYD.

Hvis du selv har lyst til at fejre jul sammen med en asylansøger, så kan du søge om at blive vært på Røde Kors' hjemmeside.

00:43

Sabah Khesry fra Iran skal fejre dansk jul i år.

Luk video

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu