Det er stadig folkekirken, der står for at registrere danskernes fødsel og død. Lige bortset fra i Sønderjylland. Her er det kommunerne, der står for fødselsregistreringen - et levn fra da området var tysk. Folkekirken er også den eneste begravelsesmyndighed i Danmark. Det betyder, at når et menneske dør, skal det anmeldes til sognepræsten. Uanset om den døde var kristen eller ej. Det er frustrerende, mener landets ateister.
- Jeg vil gerne leve et liv, indtil jeg dør, hvor jeg kan blive fri for religion. Det er ikke ret let, og i særdeleshed når der angår døden, så blander folkekirken sig utidigt, siger ateisten Martin Finderup Andersen fra Vejle.
Kun religiøse gravpladser
Ifølge kirkeministeriet er alle begravelsespladser i Danmark i dag tilknyttet en religion. Danskerne har derfor - ateister eller ej - ikke mulighed for at blive begravet på en ikke-religiøs gravplads. Biskoppen i Ribe Stift, Elisabeth Dons Christensen, mener, kirken fortsat skal være begravelsesmyndighed.
- Det er vi gode til, og det har vi traditionelt gjort. Det er folkekirken, der har kirkegårdene, og vi forstår jo i folkekirken det demokratiske og moderne samfund, så vi missionerer ikke en begravelsessituation, vi gør bare det der skal gøres, siger hun.
I dag er lige under 20 procent af danskerne ikke medlem af folkekirken. Alligevel er det den eneste begravelsesmyndighed i Danmark, og det ærgrer Ateistisk selskab.
- Det er stadig utidssvarende. Alt peger på, at ateisme vinder frem mere og mere. Derfor mener vi også, at den folkekirkelige indflydelse på det her er helt hen i vejret, siger foreningens talsmand, Kurt Bilsbo.
