TV der bevæger dig

ATP dropper sygehus og bygger nyt

Google Maps af området, hvor Haderslev kommune tilbyder ATP en byggegrund. Foto: Google Maps

ATP vil ikke bo på sygehuset i Haderslev. Om to dage udløber fristen for at komme med forslag til et nyt udbetalingscenter i selve Haderslev by.

ATP, som står for det nye Udbetaling Danmark, oplyser, at projektet er udbudt i prækvalification, og på onsdag er det sidste frist for at komme med forslag til en placering i Haderslevs midte.
.

På Godskajen?

Underdirektør Michel Weber, ATP, vil ikke oplyse, hvilken grund projektet skal bygges på. Men en af kandidaterne er en kommunal grund ved Godskajen på havnens nordside.

Borgmester Jens Chr. Gjessing (S), Haderslev, bekræfter, at kommuen har fået tilladelse til at sælge grunden til ATP - uden at den skal i offentligt udbud. Det skyldes, at projektet skal være klar til indflytning næste efterår.

Foreslog sygehuset

- Vi viste dem selvølgelig sygehuset, fordi det var oplagt, siger borgmesteren.

- Sygehuset er for stort, vurderer vores rådgivere, firmaet Rambøl, siger Michel Weber fra ATP. Derfor har vi valgt at bygge nyt på en grund i Haderslev.

Ifølge kommunen har ATP ikke fundet egnede lokaler i byen. Derfor har ATP spurgt kommunen om den kan pege på en egnet grund. Og valget er faldet på Godskajen.

250 arbejdspladser

Udbetaling Danmarks center i Haderslev får ca. 250 arbejdspladser. Det er politisk bestemt, at centret skal ligge i Haderslev.

Regeringen og Dansk Folkeparti har aftalt i økonomiaftalen for 2011, at samfundets udbetalinger skal samles i fem centre - en i hver region. Og i Region Syddanmark skal centret ligge i Haderslev.

Skal udbetale pensioner

Det nye center skal udbetale folkepension, førtidspension, boligstøtte, barselsdagpenge eller forskudsvist udbetalt børnebidrag. Centrene erstatter ca. 1500 stillinger i kommunerne.

Centret i Haderslev skal stå klar til indflytning i efteråret 2012

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu