Atter medvind til cykelstier i Fredericia

Efter mere end to månedes stilstand går arbejdet med at lave et større cykelsti-projekt i Fredericia nu i gang med ny entrepenør.

I udgangen af 2010 sattte Fredericia Kommune gang i etablering af cykelstier på Nymarksvej, 6. Juli Vej (fra Nymarksvej til Treldevej) og på Treldevej (fra fælledvej til Indre Ringvej). Projektet var udbudt i offentlig licitation og blev overdraget til Davidsen Partnere, som var lavestbydende.

Anlægsarbejdet gik i gang mandag den 8. november 2010, men da Davidsen Partnere blev erklæret konkurs umiddelbart inden jul, blev arbejdet standset, og projektet lå herefter i konkursboet.

Boet efter Davidsen Partnere har nu overdraget kontrakten for Cykelstier i Fredericia Kommune til et nyt firma,?Din Entreprenør Partner", der er opstået i kølvandet på konkursen i Davidsen Partnere.

Kontrakten er overdraget uden ændringer for Fredericia Kommune.