TV der bevæger dig

Augustenborg Slot som russisk kunst-annex

Regionsrådsformand Carl Holst (V) vil nu undersøge muligheden for at gøre Augustenborg Slot til et kunst- og kulturudstillingssted.

Inspirationen kommer fra Amsterdam, hvor man har indrettet et tidligere plejehjem, - nemlig det store bygningskompleks Amstelhof fra 1600-tallet til museum. Museet hedder Hermitage Amsterdam og fungerer som et slags anneks for verdens største museum Erimitagemuseet i Vinterpaladset i Sankt Petersborg.

Museum Sønderjylland har foreslået, at Augustenborg Slot på tilsvarende vis kan fungere som udstillingssted for kunst fra Eremitagemuseet i Sankt Petersborg.

Kunst i flotte rammer

- Inspireret af det gode eksempel fra Holland, vil vi nu undersøge mulighederne for et lignende projekt i Augustenborg. Jeg kan sagtens se muligheden for et tilsvarende kunst- og kulturhistorisk museum sat ind i de flotte rammer på Augustenborg Slot. Samtidig skal vi ikke undervurdere de muligheder som et internationalt samarbejde vil tilføre Als - nemlig tiltrækning af turister til området og gang i erhvervslivet, siger Carl Holst, der også vil undersøge mulighederne for et eventuelt nordtysk samarbejde.

- Augustenborg skal ikke sælges for enhver pris. Det vil jeg gerne pointere: Vi skal have et indhold, som vi kan stå inde for og vi skal sørge for, at det bliver et indhold med respekt for vores egen kulturarv. Den giver vi ikke køb på, siger regionsrådsformanden.  

Grænseoverskridende samarbejde

En mulighed kunne være at etablere et samarbejde med Gottorp Slot i Slesvig, som i dag huser Slesvig-Holstens landsmuseum for kunst, kulturhistorie og arkæologi.
Hvis museet på Augustenborg bliver en realitet, kan det eventuelt udvides med hoteldrift eller wellness-tilbud, og dele af Slotsparken kan anvendes til udendørs udstillingsområde. 
 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden