TV der bevæger dig

Avisbud vækker kvindelig beboer under brand i udhus

00:25

Udhus og garage er helt udbrændt efter branden i Branderup ved Tønder. Video: Local Eyes

Udhus og garage er helt udbrændt efter branden i Branderup ved Tønder. Foto: Local Eyes

1 af 2

Natten til fredag udbrød der brand nær en villa i Branderup ved Tønder.

Klokken 02.52 fik Syd- og Sønderjyllands Politi anmeldelse om en villabrand på Sandbjergvej i Branderup ved Tønder.

- Et engelsktalende avisbud ringer til os. Det gjorde han allerede, da han kunne se flammerne på afstand – og mens han var ved at finde den specifikke adresse. Super fint, for det gør responstiden kortere, siger vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Erik Lindholdt, til TV SYD.

Local Eyes var på stedet. Du kan se mere video på localeyes.dk.

Branden viste sig imidlertid ikke at være i selve villaen, men i et udhus med tilbygget garage. Brandvæsenet forhindrede ilden i at brede sig, men udhus, garage og en campingvogn er udbrændt.

- Avisbuddet får også vækket villaens kvindelige beboer. Der blev sendt ambulance, fordi der var tvivl om hun var kommet ud. Hun er noget chokeret, men uskadt, forklarer vagtchefen.

Årsagen til branden er fortsat ukendt. Men den kan muligvis stamme fra et fyr i udhuset. 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu