TV der bevæger dig

Bæltefri afdeling skal forebygge tvang

Psykiatrisk afdeling i Augustenborg og Haderslev vil smide bælterne ud. Foto: colourbox.com

Psykiatrisk afdeling i Augustenborg-Haderslev vil smide bælterne til at fiksere urolige patienter ud. I stedet skal personalet tænke i andre baner for at mindske brugen af tvang.

- Patienter med psykiske lidelser oplever for meget tvang, noterer psykiatrien i Region Syddanmark i en pressemeddelelse. Forsøget med bæltefri afdeling skal være med til at forebygge tvangen i psykiatrien og forsøge at få personalet til at tænke i andre løsninger.

- Tvang er et indgreb i den personlige frihed, og bør kun bruges som absolut sidste udvej, siger lægefaglig direktør Anders Meinert Pedersen. Medarbejderne skal derfor have mulighed for at vælge andre løsninger og de skal klædes på til at kunne håndtere og forebygge svære situationer.

Region Syddanmark har fået bevilget 13 mio. kr. til at forebygge tvang. Pengene kommer fra et projekt med en satspulje under Sundhedsministeriet. Projektet løber over fire år.

Det kan f.eks. være bedre fysiske rammer, undervisning og fokus på patienternes ønsker og behov. En måde kan også være at inddrage patienterne ved på forhånd at høre om deres ønsker til behandlingens form og indhold og notere det i journalen.

 

Fakta

I forsøget med de bæltefri afdelinger er der afsat 70 mio. kr. i en 4-årig
periode.

Psykiatrien i Region Syddanmark har fået bevilliget godt 13 mio. kr.
Det bæltefri afsnit bliver etableret på Psykiatrisk Afdeling
Augustenborg-Haderslev.
Projektet godkendes endeligt af det syddanske regionsråd 27. oktober
2014.


Hele psykiatrisygehuset skal på linje med andre regionale psykiatrier i
landet forebygge brugen af tvang med 50 procent i løbet af perioden
frem til 2020. Sygehuset er her og nu ved at tilrettelægge indsatsen.
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden