TV der bevæger dig

Bøgen er sprunget ud

Et arkivbillede af en bøg. Vi arbejder på at finde billeder fra i år Foto: COLOURBOX

Dagene bliver længere, vejret bliver mildere og nu følger også naturen trop. Bøgen er sprunget ud

Et af de steder, hvor de grønne blade er begyndt at kigge frem, er i Haderslev. Her skriver TV2 Vejret, at et bøgetræ allerede er udsprunget. Et helt sikkert forårstegn.

Flere steder i den sydlige del af landet skyder de grønne knopper frem. Angiveligt skyldes det den milde vinter og de høje temperaturer, der har været i løbet af foråret. Det har været med til at bøgen i år næsten kigger uhørt tidligt frem.

Siden 2003 har TV2 vejret kortlagt, hvornår bøgen er sprunget ud og i den sammenhæng er bøgen i år markant tidligere på den end tidligere år. Både i 2007 og i 2012 var der også et lunt forår, men her sprang bøgen først en af de sidste dage i marts. I år er den en uge tidligere på den.

 

Så tidligt er den første bøg sprunget ud

2003: 15/4
2004: 9/4
2005: 14/4
2006: 21/4
2007: 29/3
2008: 2/4
2009: 7/4
2010: 12/4
2011: 7/4
2012: 29/3
2013: 23/4
2014: 22/3

Kilde: TV2 Vejret

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden