TV der bevæger dig

Børn fra Horsens-sag tvangsfjernet for tredje gang

08:15

Børn fra Horsens er nu endnu engang blevet tvangsfjernet Foto: Arkiv

1 af 2

To af børnene fra den meget omtalte mishandlings- og vanrøgtssag fra Horsens er endnu en gang blevet tvangsfjernet fra forældrene. Det har Ankestyrelsen nu besluttet.

To børn på henholdsvis 11 og 16 år skal nu på ny tvangsfjernet fra deres forældre. Det sker efter at Ankestyrelsen selv har taget sagen op og underkendt Horsens Kommune.

Forældrene blev den 26. marts 2015 dømt skyldig i mishandling og vanrøgt af børnene, men selvom de to børn umiddelbart efter dommen blev tvangsfjernet af Horsens Kommune, vendte de alligevel tilbage til forældrene, fordi Børn- og Ungeudvalget i Horsens Kommune ikke var enige om, at børnene skulle tvangsfjernes fra de dømte forældre.

Dermed er de to børn nu gennem flere år blevet tvangsfjernet og hjemsendt til forældrene, mens myndighederne skiftevis har underkendt hinandens beslutninger.

Hverken Horsens Kommune eller Ankestyrelsen ønsker i dag at bekræfte, at børnene på ny er blevet tvangsfjernet, men moderen til børnene bekræfter overfor TV Syd, at det er sket.

Den meget omtalte sag fra Horsens startede tilbage i 2012.

(OPDATERET MED RETTELSE TORS. 30/4 KL 9.27: Vi skrev fejlagtigt i artiklen, at det var Socialudvalget, der ikke kunne blive enige om, om børnene skulle forblive tvangsfjernet. Det var Børn- og Ungeudvalget, der tog stilling til sagen.)

 

Her er en kort tidslinje over forløbet

Marts 2012
Sagen starter og fire børn bliver tvangsfjernet

Efteråret 2012
Tre af børnene bliver hjemsendt efter en afgørelse i byretten


26. marts 2015
De to forældre bliver dømt skyldige. Begge forældre anker dommen.
Samme dag bliver de to børn på 11 og 16 år tvangsfjernet
Starten af april 2015
Børnene bliver igen hjemsendt til forældrene fordi Børn- og
Ungeudvalget i Horsens Kommune ikke bakker tilstrækkeligt nok op om
tvangsfjernelsen

28. april 2015
Ankestyrelsen underkender Horsens Kommune og de to børn
tvangsfjernes

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden