Bagermester Thomas Brogaard i Tinglev har med enkle midler stablet en landsdækkende kampagne på benene, som skaffer penge til Børne Cancer Fonden. Kampagnen har kun kørt i to uger, men har allerede indsamlet 170.000 kr. til fonden.
Systemet er simpelt: Kunden betaler tre kroner ekstra for et brød, som har et indsamlingsmærke på sig. I følge bagermester Brogaard går de ubeskåret til Børnecancerfonden.
Pengene bruges til at skabe sociale aktiviteter for kræftramte børn. De får ofte sværere ved at fastholde deres sociale liv, mens de er i behandling for deres sygdom.
Se mere på bagermester Brogaards egen Facebook-side.
Kampagnen kører resten af året og kulminerer, når der til sommer køres cykelløbet Danmark Rundt.