TV der bevæger dig

Ballade om borgmesterpost i Sønderborg

Foto: Arkiv

Venstre og Dansk Folkeparti i Sønderborg forsøger nu at fravriste borgmesterposten fra den socialdemokratiske Erik Lauritzen. De tilbyder den konservative Ole Wandahl Stenshøj borgmesterposten.

 

Venstre og Dansk Folkeparti har skrevet et åbent brev, hvori de tilbyder den konservative Ole Wandahl Stenshøj borgmesterposten.

På valgnatten endte forhandlingerne ellers med, at Erik Lauritzen fra socialdemokraterne skulle være ny borgmester.

Bag ham stod Socialdemokraterne, Fælleslisten, Enhedslisten, Konservative og Slesvigsk Parti med 19 pladser i det nye byråd.

Venstre og Dansk Folkeparti fik ikke indflydelse med deres 12 mandater.

Men nu tilbyder Venstre og Dansk Folkeparti den konservative Ole Wandahl Stenshøj borgmesterposten og Slesvigsk parti viceborgmesterposten og to udvalgsformandsposter efter eget valg - og så ville den gruppering nå op på 16 mandater.

 

Se det åbne brev her:

De nyvalgte byrådsmedlemmer fra det Konservative folkeparti og Slesvigsk parti.

De vælgere, som har stemt på det Konservative folkeparti og Slesvigsk parti ved kommunalvalget

Vi ved, at dette åbne brev er utraditionelt, men det er situationen også.På valgnatten valgte det Konservative Folkeparti at gå til Socialdemokraterne og


Enhedslisten og dermed lægge det 16. og afgørende mandat til, at Sønderborg de
kommende fire år bliver en rød kommune med skattestigninger. Efterfølgende
tilsluttede Slesvigsk Parti sig.

Såvel DF som Venstre fik at vide, at vi ikke var velkomne. Dermed viste partierne
med al tydelighed, at det ikke var et bredt forankret samarbejde, de ønsker for
Sønderborg Kommune de kommende 4 år. Det synes vi er trist. Trist for kommunen.
Trist for samarbejdet.

Resultatet af kommunevalget den 19. november viste ellers et flertal for et socialt
liberalt borgerligt byråd.

DF og Venstre ville gerne sikre, at dette også blev manifesteret i de kommende 4 år i
Sønderborg. Det ønske har vi fortsat. Også selv om det betyder, at vi ikke kan få
borgmesterposten. Alene af den grund, at vi har Sønderborg kommunens fremtidige
udvikling som vores 1.prioritet.

Selve konstitueringen af det nye byråd foregår først den 12. december, så derfor
appellerer vi endnu engang til alle de, som har stemt på Det konservative Folkeparti
og Slesvigsk Parti.

DF og Venstre har for, at sikre at vælgernes ønske også udtrykkes i kommunens
fremtidige ledelse tilbudt, at sikre grundlaget for en sådan.

Derfor har vi tilbudt de konservative borgmesterposten i Sønderborg.

Og tilbudt Slesvigsk parti viceborgmesterposten og to udvalgsformandsposter efter
eget valg.

Vigtigst af alt, så tilbyder vi en politik, der tager udgangspunkt i borgerlige værdier
og en vækst-vision for Sønderborg kommune.

Vi ved, det er meget utraditionelt at offentlig gøre et sådant tilbud, men vi føler, det
er vigtigt, at de vælgere og partimedlemmer, der har stemt på de to partier, er fuldt
vidende om, hvilket alternativ der er. Dette alternativ kan udtrykkes ved
konstitueringen den 12. december.

Dansk Folkeparti og Venstre, Danmarks liberale parti

Stefan Lydal

Peter Hansen

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden