Ballademager sprang op på ryggen af betjent

Tumult og slåskamp i Haderslev natten til mandag resulterede i fire anholdelser. Hør vagtchefen fortælle her.

En gruppe unge, der blev afvist fra et diskotek i Haderslev, kastede først med kanonslag og senere kom de i håndgemæng med bl.a. politiet.

En enkelt af ballademagerne hoppede op på ryggen af en betjent og han er nu sigtet for vold mod tjenestemand.

De fire unge mænd blev mandag formiddag afhørt og er nu løsladt.

Der venter dog  de fire en hilsen fra politiet bl.a. for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, besiddelse af hash og kanonslag samt fornærmende tale overfor politiet.