TV der bevæger dig

Bandekrigen rammer måske sydjylland

200 betjente skal overflyttes til Syd- og Sønderjylland. Det sætter bandekrigen måske en stopper for.

Oppositionen har nemlig foreslået, at alle kræfterne bruges på bandekrigen i Københavns-området.

At Syd- og Sønderjyllands politikreds skal have flere ressourcer, sker på baggrund af en udregning af kriminalitetsbilledet landet over. Det skal sikre, at borgerne får den samme politibetjening landet over.

Planen om at flytte 200 politifolk fra København bekymrer også københavnske borgmestre.

Det drejer sig om borgmesteren for beskæftigelse og integration Anna Mee Allerslev (R) og sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (SF), hvis bekymring ligger på linje med Dansk Folkeparti og De Konservative på Christiansborg.

De to borgmestre vil nu rette henvendelse til justitsminister Morten Bødskov (S) for at få ham til at genoverveje beslutningen om at flytte de 200 betjente væk fra København.

SF's retsordfører Karina Lorentzen er uenig.

- Udfordringen har længe været kendt, og jeg synes faktisk, at det er mere end rimeligt, at syd- og sønderjyderne nu kan se frem til at få den samme politibetjening som sjællænderne, siger Karina Lorentzen.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden