TV der bevæger dig

Politikere freder overkørsel: Banedanmark graver alligevel

Selvom overkørsel 93 i går blev midlertidigt reddet fra lukning, fortsatte Banedanmark gravearbejdet fredag morgen. Foto: Vibeke Illum Marcussen, TV SYD

Selvom tre jernbaneoverkørsler torsdag aften blev reddet fra lukning af et flertal i Folketinget, så gravede Banedanmark fredag formiddag et stort hul foran én af dem.

Torsdag aften blev tre omstridte jernbaneoverkørsler mellem Bramming og Tønder midlertidigt fredet af forligskredsen bag lukningen og sikringen af usikre overkørsler i Danmark. Alligevel fortsatte Banedanmark arbejdet med at nedlægge én af overkørslerne fredag formiddag. 

Læs også Protester mod lukning af jernbaneoverkørsel bar frugt

De tre overkørsler var udpeget til at skulle nedlægges, men massive protester har fået forligskredsen til at sætte arbejdet i bero indtil midten af 2020'erne. Men den udmelding fik ikke Banedanmark til at standse arbejdet ved en af de fredede overkørsler - nemlig overkørsel 93 i Døstrup. 

Det opdagede borgmester Henrik Frandsen ved et tilfælde, da han kørte forbi overskæringen i morges.  

- Begge deres ører må være røde hos Banedanmark. For det første blev det i går blev besluttet på Christiansborg, at nedlæggelsen skulle sættes i bero. For det andet, har de ikke søgt tilladelse ved kommunen, inden de begyndte at grave, siger Henrik Frandsen til TV SYD.

I forhold til tilladelsen gør Banedanmark opmærksomme på, at de har fået gravetilladelse hos Vejdirektoratet.

I forhold til det utidige gravearbejde er der tale om en beklagelig fejl. Arbejdet blev standset, så snart Banedanmark blev opmærksomme på fejlen. 

- Det blev først besluttet sent i går aftes, at arbejdet skulle sættes i bero. Derfor er der sket en forsinkelse i forhold til at få det kommunikeret ud til de folk, der arbejder på overskæringen, siger Marianne Rasmussen, der er områdechef ved Banedanmark. 

- Det er vi selvfølgelig ærgerlige over, men vi arbejder på at få reetableret vejen hurtigst muligt. Der er kørt stabilgrus på nu, og der kommer formentlig asfalt på i løbet af næste uge. 

Læs også Se kortet: Disse jernbaneoverkørsler skal lukkes

I 2009 blev et flertal i Folketinget enige om, at alle usikrede jernbaneoverskæringer i Danmark skulle sikres eller nedlægges. Det arbejde er stadig i gang. 

Lukningen af flere overkørsler har mødt store protester. Derfor blev nedlægningen af de tre overkørsler 26, 83 og 93 sat i bero indtil midten af 2020'erne. 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu