Bank til kunde: Du er for gammel

En 72 årig mand fra Horsens fik afslag på et lån på 15.000 kroner i sin bank. Begrundelse: Du er for gammel.

En 72 årig mand troede ikke sine egne ører, da han for et par uger siden søgte om lån på 15.000 kroner til indskud i en ny lejlighed.

Hans bank - Østjysk Bank - gav ham afslag på lånet begrundet med hans høje alder.

Ældresagen bekræfter overfor TV SYD, at de ser en stigende tendens til at ældre får låneafslag på grund af deres alder.

Til den 72-åriges held fik han lånet i en anden bank.