TV der bevæger dig

Bankboks revet ud med gummiged i Vejen i nat

01:38

Tyvene fik nok boksen rykket fri, men politiet var hurtig fremme, så tyvene måtte tage flugten og efterlade både boks og dens indhold. Foto: Thor Ryom Eskebjerg.

1 af 2

Kort før klokken 4 Skærtorsdag morgen forsøgte tre eller flere mænd ved hjælp af en gummiged at stjæle en hæveautomat fra Den Danske Bank i Nørregade midt i Vejen. De fik automaten med pengeboksen rykket fri, men politiet var hurtig fremme, så tyvene måtte tage flugten og efterlade både boks og dens indhold.

- En af vores patruljer var lige i nærheden, da alarmen gik klokken 03,42, så tyvene fik ikke arbejdsro. De havde tilsyneladende forberedt sig grundigt og smidt noget, der kunne minde om partisan-søm flere steder i nærheden, så eventuelle forfølgere risikerede at punktere, siger vagtchef Henrik Sønderskov til TV SYD.

Planen var tilsyneladende, at de med entreprenørmaskínen skulle vippe hæveautomaten fri af bankmuren på Nørregade - og at automaten derefter skulle løftes op på en trailer og køres væk.

I stedet påkørte mændene patruljevognen, som så ikke kunne køre længere.

Umiddelbart vurderer politiet dog ikke, at der var tale om en bevidst påkørsel. Det skete nærmest i panik.

Politiet gerne høre fra borgere, der finder flere af de anvendte partisan-søm eller har set noget andet usædvanligt i nat på telefon 1-1-4.

Foto: Thor Ryom Eskebjerg.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden