Barbie går i kødet på Lego

Legos største konkurrent vil nu også lave byggeklodser.

Lego får nu alvorlig konkurrence.

Legos største konkurrent, canadiske Mega Bloks, vil samarbejde med verdens største legetøjsproducent Mattel.

Mål: Lego.

Våben: Barbiedukker som byggeklodser, der indgår i et helt univers af luksushuse, hundesaloner og modebutikker.

- Piger er lige så glade for at bygge som drenge, hvis man skaber den rigtige fortælling. Konstruktionslegetøj til piger er en af de største muligheder i markedet lige nu, siger Adrian Roche, vice president i Mega Bloks til Børsen.

Firmaet er samtidig klar med et andet Mattel-mærke, Hot Wheels, som er byggeklodser til drenge.