Bare rolig - der er jordbær lang tid endnu

Jordbærsæsonen er lang endnu, forsikrer jordbæravler fra Haderslev.

Hver morgen før de fleste får øjne, er der fuld gang i jordbær-plukkeriet i landsbyen Hajstrup ved Haderslev.

På Lindegaarden står man tidligt op for at hente de saftige røde bær ind til kunderne i gårdbutikken. Og det stopper ikke lige i nær fremtid, for sæsonen er langtfra ovre.

- Vi har jordbær indtil midten af august måned, forsikrer Mads Knudsen, der er ansvarlig for gårdens jordbærproduktion.

Siden 1995 har Lindegaarden dyrket de røde bær på marker bag gården. I år er ifølge Mads Knudsen et gennemsnitligt år.

VIDEO: Hør jordbæravler og landmand Mads Knudsen fra Hajstrup fortælle om årets jordbærhøst. (Varighed: 1:16 min.)