Bavian er fortsat på fri fod

Ifølge politiet er det fortsat ikke lykkedes at fange den bavian, der er stukket af fra Blåvand Zoo.

Den undslupne bavian befinder sig tilsyneladende godt i frihed og i det danske vintervejr. På andet døgn bliver den nu efterlyst og ifølge politiet, er der fortsat kun få spor i baviansagen.

Lørdag blev den set godt en kilometer fra Blåvand, men ellers er der intet nyt om dens færden.

Politiet advarer mod at forsøge at fange den. For selvom den skulle være en forholdsvis rolig bavian, så kan den godt bide fra sig.

Bavianen stak af fra Blåvand Zoo fredag og hvis nogen får øje på den så kontakt politiet på 114.