TV der bevæger dig

Beatles udskudt - Klokkeren vender tilbage

Held i uheld sender klokkeren tilbage på scenen i Fredericia.

Fredericia Teater har valgt at udskyde premieren på deres nyeste satsning, She Loves You til næste forår.

Det er arbejdet med at skabe rammehistorien om de ikoniske Beatles-melodier fra 60' erne, Let It Be, Yesterday, A Hard Day's Night og så videre, der har voldt teatret og samarbejdspartneren, Maestro Productions, problemer.

- Vi kunne godt have været færdige til efterårssæsonen, men vi kunne se, at det ikke ville blive så godt, som vores gæster er blevet vant til. Vi kunne enten gøre det halvt eller vente et halvt år, så var valget egentlig ikke så svært, fortæller teaterchef Søren Møller.

De gæster, der har købt billet til Beatles-forestillingen har fået besked i dag om, at de enten får en ny billet til næste år, når forestillingen bliver færdig, eller en billet til den forestilling, der kommer til at spille på Fredericia Teater til efteråret. Og det må man sige er overskudsagtigt, lige at kunne hive en forestillingen som Klokkeren fra Notre Dame op fra bagkataloget. Og det er netop den, som I kan se eller gense til efteråret, og det med næsten hele den originale besætning med Lars Mølsted som Quasimodo.

Det er ikke med min gode vilje.

Teaterchef Søren Møller, Fredericia Teater.

- Og billetsalget er kommet godt fra start, og folk har taget det pænt, fortælleren teaterchefen til TV SYD.

Forsinkelsen betyder så også, at Fredericia Teaters Beatlesforestilling kommer til at have premiere på Det kongelige Teater og så bagefter kommer til fæstningsbyen.

- Det er ikke med min gode vilje. Jeg ville helst have haft premiere på hjemmebane, men vi har prøvet det før med Den lille Havfrue, og det skal nok gå, siger teaterchef Søren Møller.


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App