Beboere evakueret

Beboerne på første og anden sal blev evakueret, da der søndag aften udbrød brand i en lejlighed på Nordre Ringvej i Kolding. Beboeren havde lagt en stak aviser på et tændt komfur.

Alarmen indløb kl. 19.54. Da brandfolkene ankom brændte det i køkkenet, hvor der lå en del aviser.

Ilden havde bredt sig til skabe og emhætte.

Sigtelse

En ambulance var tilkaldt - og der er hos politiet lidt usikkerhed om den kom i brug eller ej.

Da ilden var slukket og opgangen luftet ud, kunne beboerne vende tilbage.

Politiet har rejst sigtelse mod beboere for at have været skyld i branden ved at lægge aviserne på komfuret. Han kan derfor vente en bøde.

Ejendommen på Nordre Ringvej rummer beboere under Støttecentret Grenen.

Støttecentret Grenen er et bosted for borgere med senhjerneskade, ADHD, aspergers syndrom, senudviklede unge og udviklingshæmmede.

I sidste uge var der en brand på et bosted i Sdr. Stenderup, hvor en beboer havde sat ild til sin seng.