Beboere evakueret under brand

Beboerne i en ejendom i Jernbanegade i Kolding blev søndag aften evakueret under en brand i en lejlighed på tredje sal. Ingen kom til skade under branden.

Lejligheden blev brandskadet. Politiet mener, at branden er opstået i en skraldespand.

Beboeren var ikke hjemme, da ilden udviklede så meget røg, at naboer tilkaldte brandvæsenet.

Politi og brandvæsen valgte at evakuere otte beboere i ejendommen.

Branden var hurtigt slukket - og ejendommen blev luftet grundigt ud, inden beboerne kunne vende tilbage.