TV der bevæger dig

Beboere: Hærvejsmotorvej vil ødelægge naturområde

01:58

Tina Petersen bor i Vejle Ådal, som den nye Hærvejsmotorvej rykker tættere på

1 af 2

Ny jysk motorvej rykker tættere på, og dét støjer i vejlenserne ører. Holder planen, skal motorvejstrafikken nemlig krydse naturområdet Vejle Ådal.

Beboerne i Vejle Ådal frygter støj og forurening i deres stille natur, efter at et bredt flertal i Folketinget har genoplivet muligheden for at lægge en ny motorvej ned gennem Jylland.

I den nye trafikaftale for 2014 har politikerne nemlig vedtaget at bruge 2 millioner på at undersøge muligheden for at lægge en ny Hærvejsmotorvej ned gennem Jylland - og tværs over Vejle Ådal.

Det har fået en række beboere under navnet "Hærvejsmotorvej - nej tak!" til at begynde en større oplysningskampagne mod en ny motorvej.

-Folk bliver rimelig oprørte over, at nogen synes, det kunne være en god idet at have en Hærvejsmotorvej tværs over Vejle Ådal, siger Tina Petersen, der er medlem af gruppen og bor i Vejle Ådal. Hun henviser til, at mange bruger dalen som et rekreativt område.

Hun mener, at der fortsat skal være en fair debat om, hvor motorvejen skal ligge.

- Der er afsat 2 mio. i den nye transportaftale. Jeg synes det er rigtig vigtigt, at vi bruger dem fornuftigt til at se på forskellige løsninger, der tager hensyn til det her fantastiske område.

Hvis beslutningen om en ny motorvej bliver truffet, vil der gå mindst ti år før den er køreklar.

Læs om gruppen Hærvejsmotorvej - nej tak

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden