TV der bevæger dig

Beboerne undgår hinanden

07:00

Nogle af beboerne ser sig godt for, før de drejer om hjørnet.

1 af 2

Esbjerg Kommune har placeret en gruppe misbrugere og sindslidende i et hus på Nygårdsvej, hvor der også er ældre-boliger. Det har vist sig at være en dårlig blanding.

De ældre har pli

De ældre har det ikke godt med deres naboer. De siger, at misbrugerne larmer, kaster op på terrasserne og tisser på trappegangene. Det er vi ikke vant til, siger de ældre. Vi har pli og forsøger at opføre os pænt.

Beboer-formand Birgit Maigatter mener, det er en katastrofe, at kommunen har flyttet misbrugere ind i huset.

- De har intet at gøre her, siger Birgit Maigatter. De ældre har intet at give de yngre, og de unge kan under ingen omstændigheder give de ældre noget. Der er fuldemands-snak og råben og skrigen.

Det er mit hjem

TV Syd talte i dag med en af de yngre beboere. En af dem, Lars Lemmiche, har i tre et halvt år kaldt botilbuddet for sit hjem. Han siger, at når han og elleve andre misbrugere og sindslidende bor i en helt almindelig boligblok i Esbjerg, så er det fordi, de skal lære at fungere i samfundet.

- I det store og hele holder vi reglerne, siger han. Så er der nogle svipsere, når de bliver for fulde, dem der drikker. Så spiller de høj musik. erkender Lars Lemmiche.

Han kan ikke forstår, hvorfor de ældre er betænkelige.

- De kender jo ikke noget til mig. Jeg er ikke utryg ved noget, og hvis de er utrygge ved mig, så er de forkert på den, siger Lars og tilføjer, at han bliver, hvor han er og flytter ingen steder, før han sort på hvidt har et påbud om at forlade stedet.

Debat på Facebook om dette problem.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden