Bedre rengøring på sygehusene

Rengøringen på regionens sygehuse er blevet væsentlig bedre. Det fremgår af en rapport, som sundhedsudvalget får forelagt på et møde tirsdag eftermiddag.

TV SYD dokumenterede i serien ?Stop Smitten?, at mange sygehussenge ikke er rene og giver risiko for at påføre patienter en infektion.

I serien blev nævnt kontrollen af rengøringen på sengestuerne. Der er tale om en rent visuel kontrol, mens TV SYDs målinger omfattede bakterieprøver.

Alle sygehuse i regionen har fået bedre bedømmelse i år end sidste år.

Dog scorer sygehusene i Sønderjylland lavere. Og rapporten antyder, at de specielt halter på sygehuse, som skal lukkes helt eller delvist.

Fra rapporten over de to standarder, som reng\u00f8ringen p\u00e5 sygehuse kontrolleres efter.
Fra rapporten over de to standarder, som reng\u00f8ringen p\u00e5 sygehuse kontrolleres efter.

Bedst er standarden på Sygehus Lillebælt, som omfatter sygehusene i Vejle, Kolding, Fredericia, Give og Middelfart. Her er 97,5 pct. af det undersøgte lokaler blevet godkendt. Det er 7 pct. flere end sidste år.

På Sydvestjysk Sygehus var 96,5 pct. af de undersøgte lokaler i orden.

På Sygehus Sønderjylland blev 1 ud af 10 lokaler IKKE godkendt. Men rengøringsstandarden er steget fra kun 80,5 pct. godkendte lokaler sidste år til 92 pct. i år.

- Der blev observeret en klar sammenhæng mellem de sygehuse, hvor der sker en snarlig nedlukning/flytning og de sygehuse, der skal bevares, skriver Dansk Servicerådgivning i deres rapport. Sammenhængen sås både på personalets arbejdsglæde og -indsats samt på nedslidningen af sygehusets flader og inventar som følge af manglende vedligehold.

TV SYD følger debatten i sundhedsudvalget.

 

Rapport fra Dansk Servicerådgivning: