Bedre sønderjysk mobildækning

En stor del af indbyggerne i Sønderborg, Aabenraa, Padborg og de omkringliggende småbyer har fra tirsdag fået en markant forbedret mobildækning, når de taler eller går på nettet fra deres smartphone eller tablet.

Telenor lagde natten til tirsdag sit 3G-netværk sammen med Telias, og det betyder langt flere mobilmaster. I Padborg-området er der nu over dobbelt så mange 3G-master som før.

Det er sket som led i selskabernes landsdækkende

netværkssammenlægning, der begyndte i maj og forventes afsluttet i april 2014.