Begrænset gevinst i Horsens

Giro d'Italias tredje etape omkring Horsensn og EU-topmødet har ikke givet et mærkbart opsving for detailhandlen i Horsens.

Horsens Folkeblad har lavet en rundspørge til butikker og hotellet. På forhånd ventede både hoteller og butikker en større omsætning.

En del hoteller har fået markant øget omsætning. Det gælder blandt andet Hotel Opus, der husede mange af de overnattende gæster og stod for bespisningen i Forum Horsens, hvor EU-møderne blev holdt.

Nogle cafeer og restauranter har også mærket, at byen havde gæster, men mange butikker melder, at de ikke har haft mersalg under EU-møderne og Giro d'Italia.