TV der bevæger dig

Behov for feriehjælp slår alle rekorder

Masser af familier vil gerne have feriehjælp

Frelsens Hær har lige nu 7888 familier på venteliste.

Over 3000 børn og voksne får en uforglemmelige dag i Legoland, når de lørdag den 18. april er med på den første og største af Frelsens Hærs udflugter i forbindelse med organisationens feriehjælp.

65 busser fra 28 forskellige byer fragter de mange børn og voksne til Legoland.

Det er den hidtil største udflugt Frelsens Hær har arrangeret med i alt 3400 deltagere

Alle deltagerne får gratis adgang samt værdikort for 200 kr. til Legoland, så de kan købe mad, is og fejre en skøn dag i Legoland. Der er tale om familier, som har modtaget julehjælp, men som også har søgt om feriehjælp.

Det er familier, for hvem ferie er et fremmedord og som ikke selv har råd til at tage på ferie eller udflugter. Udflugten til Legoland skal give dem et tiltrængt pusterum og en historie, som de kan fortælle om i skolen.

Udflugten bliver deres ferieoplevelse i år. En dag som de kan leve højt på resten af året.

Frelsens Hær oplyser at der er tale om en ny rekord, med de mange der står på venteliste.

Ventelisten er så lang, at Frelsens Hær ikke kan tilbyde lejre eller udflugter til alle familier. Der trækkes lod blandt familierne på ventelisten og ca. hver tredje får et tilbud om en udflugt eller en lejr.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden