TV der bevæger dig

Bent Hansen foreslår lukning af regionshuset i Horsens

Her klipper Bent Hansen en snor ved en indvielse - nu vil han lukke regionshuset i Horsens.

Den afgående formand i Region Midtjylland, Bent Hansen, (S) har torsdag foreslået, at regionens administrationsbygning i Horsens lukkes. Forslaget kommer dagen efter, at det står klart, at partifællen Anders Kühnau fra Horsens afløser Bent Hansen.

Det er ønsket om en effektivisering af regionens administration, der ligger bag Bent Hansens forslag om at lukke regionshusene i Holstebro og Horsens. 

Læs også Anders Kühnau fik 62.959 personlige stemmer

Jeg er overrasket over, at det kommer lige nu.

Anders Kühnau, kommende formand, (S), Region Midtjylland

Forslaget skal behandles på regionsrådsmødet den 15. december, der er det sidste med Bent Hansen som formand.

Hvis regionsrådet beslutter at lukke regionshusene i Holstebro og Horsens, vil flytningerne af medarbejdere ske fra ca. 1. juni – 31. december 2018.

Offentliggørelsen sker i dag, da der er nogle varslingsregler overfor personalet, der skal overholdes. 

 Bent Hansen, formand, Region Midtjylland, (S)

- På vegne af Danske Regioner har jeg indgået en aftale med regeringen om at effektivisere de administrative funktioner. Den opgave skal vi selvfølgelig også løse i Region Midtjylland. Derfor har jeg bedt administrationen finde forslag til besparelser, og det har nu resulteret i forslaget til regionsrådet om at lukke regionshusene i Holstebro og Horsens. Offentliggørelsen sker i dag, da der er nogle varslingsregler overfor personalet, der skal overholdes, siger regionsrådsformand Bent Hansen, (S), til TV SYD.

Region Midtjylland har i dag regionshuse i Viborg, Aarhus, Horsens og Holstebro.

Da TV SYD fanger den kommende regionsrådsformand Anders Kühnau, er han overrasket over tidspunktet for, at Bent Hansen fremsætter forslaget.

- Jeg er overrasket over, at det kommer lige nu. Vi har jævnligt drøftet en samling af vores administration - men lad os vende det grundigt og se om besparelsen står i forhold til udgifterne ved en flytning af vores ansatte, siger Anders Kühnau til TV SYD.

Både han og Bent Hansen afviser overfor TV SYD, at det er tale om, at den afgående formand skal gennemføre en beslutning, der er ubehagelig for en kommende formand med bopæl i Horsens, som mister 85 arbejdspladser.

I Viborg vil der blive tale om at skabe plads til ca. 60 medarbejdere i det nuværende regionshus, mens der i Aarhus indgås et nyt lejemål på Olof Palmes Allé nr. 25, som er nabobygning til det nuværende lejemål på Olof Palmes Allé nr. 15. Samtidig fraflyttes et nuværende lejemål på Brendstrupgårdsvej.

Samlet set vil forslaget betyde besparelser på knap 4 milloner kroner. Besparelserne kommer bl.a. som følge af, at Region Midtjylland efter omlægningen vil have færre kvadratmeter til rådighed og dermed mindre udgifter til husleje, varme mv.  Der vil ikke blive tale om at afskedige medarbejdere, men en del ansatte får noget længere til deres arbejdsplads.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden